Søllerød Jazzklub præsenterer 
Jacob Artved

PRESSEMEDDELELSE:
Fredag d. 1 november åbner Søllerød Jazzklub igen dørene på Kulturcenter Mariehøj, hvor det unge jazztalent Jacob Artved bringer sit drømmehold af virtuose musikere forbi jazzklubben. Jacob Artved spiller forrygende guitar med bund i den traditionelle jazz, men med en kreativitet og ærlighed, som har givet Artved en genkendelig og moderne lyd.
 

 Jacob Artved har i flere år boet i New York og er allerede blevet et etableret navn på storbyens jazzscener. Både oversøisk og veddanske jazzfestivaler har han spillet med store internationale musikere, men har også skabt musik i eget navn, som det kan anbefales at lytte til på bl.a. Spotify.

For en stund er Artved tilbage i Danmark, og til aftenen i Søllerød Jazzklub medbringer han en septet af unge, brusende og energiske musikere der udover ham selv består af det lokale talent fra Nærum Oilly Wallace på alt sax, Gabor Bolla og Søren Høst på tenor sax, Zier Romme Larsen på klaver, Anders Fjeldsted på bas og Cornelia Nilsson på trommer.

jacobartved.jpg

Til netop denne septet har Artved komponeret musik og lavet arrangementer af kendte jazz standarder, hvor både individuel virtuositet og fintunet sammenspil får plads på smuk og spændende vis.

Inden musikken begynder vil aftenens måltid blive serveret kl. 18.30.
Denne aften står menuen på en forret af lufttørret skinke med oliven og soltørret tomat. Dernæst følger en hovedret af braiseret spidsbryst med peberrods sauce, tyttebær og ristede kartofler. Musikken begynder kl. 20, og billetter til både musik og mad kan bestilles på: 

HVOR:                                Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte
HVORNÅR:                        Fredag d. 1 November, kl. 20.00

 

BESTIL BILLETTER:         https://www.place2book.com/da/sw2/sales/h6pw9x8yar